I forbindelse med afholdelse af Maribo Jazz Special på Torvet fredag d. 16. juli, så har Maribo Jazz lavet en aftale med ejer af Torvegrillen Michael Gustafsson om et samarbejde, der medfører en udvidelse af dagen. Der er lavet en fin aftale med JazzOnklerne, som vil spille efter kl. 19.30 og indtil ca. kl. 23. JazzOnklerne har i mange, mange år været husorkester ved Maribo Jazz Festival, så det er oplagt, at de atter bringer musik, glæde og godt humør til Maribo.