JazzOnklerne er det eneste jazzorkester på Lolland-Falster, som har eksisteret i mere end 40 år. Orkestret blev dannet i 1985 af saxofonist Gunnar Nielsen, og kan således fejre 40 års jubilæum i 2026.

Få mere information på hjemmesiden: www.jazzonklerne.dk

JazzOnklernes repertoire er omfattende, alsidigt og tilpasses efter publikum.

Det rummer naturligvis go’e gamle numre som f.eks. Big Butter And Egg Man, Bill Bailey, On A Slow Boat To China, og mange flere. Hertil kommer danske melodier. Men også nyere numre som Reunion Blues og Watermelon Man, har fundet plads på repertoiret.                                                                      

JazzOnklerne spiller glad jazzmusik med en spilleglæde, der kendes af et trofast publikum overalt på Sydhavsøerne. Et bredt sammensat repertoire af swing, traditionel jazz og blues, der veksler med velkendte arrangementer fra swingepoken. Inspirationen kommer bl.a. fra Ellington, Basie, New Orleans-jazzen og Bluesmusikken.

 Vi er leveringsdygtige i swingende glad jazzmusik til privatfester, Jazz festivaler, firmafester, forretningsjubilæer, receptioner, jazzklubber og meget andet. 

Orkestret spiller mange koncerter syd for Storstrømmen, hvor man bl.a. har gæstet Maribo Jazzfestival og Fredagsunderholdningen i Nykøbing F. utallige gange i årenes løb. Flere andre spillesteder, heriblandt Thorsvang Samlermuseum i Stege og diverse jazzklubber på Sjælland, Sejlerfestivalen Hanse Sail i Rostock, og Nysted Hajkutter Festivalen, har også haft besøg af JazzOnklerne.

Besætningen i JazzOnklerne:

Trompet                Finn Christiansen

Klarinet og vokal      Ole Weibel

Trombone                Anders Bo Frandsen

Saxofon                  Gunnar Nielsen

Bas og vocal            Jørgen L. Madsen

Klaver og vocal        H. C. Pleidrup

Trommer                 Peder Petersen