AFLYSNING

Det er med blødende hjerte, at Maribo Jazz må konstatere, at det er umuligt at afholde Maribo Jazz Festival 2021 på grund af hele situationen med Covid 19 og tidspresset. Vi aflyser festivalen efter det kendte koncept, men forsøger at lave en mini-udgave fredag d. 16.7. med street-parade, familiejazz, musik og glade mennesker på Torvet i Maribo.

Arrangementet bliver gratis, men vi vil med stor glæde og taknemmelighed tage imod private donationer af enhver størrelse, da vores økonomi hænger i laser. Et beløb kan indbetales på MobilePay 78 336 eller på 6525 (Lollands Bank) kontonr. 1812653.

På forhånd TAK.

Gæster, som har købt festivalarmbånd til ’21 har forskellige muligheder:

  • Billetten kan overføres til Festival 2022, hvor den ombyttes til en ny billet og en flaske rødvin.
  • Tilbagebetaling af billet med et administrationsgebyr på kr. 100 ved henvendelse til Maribo Turistbureau
  • Donation af billetten til Maribo Jazz

Det glædelige er, at vi kan præsentere årets flotte plakat af Lone Minkkinen i en tilrettet version, hvor vi håber, at Cool Cats indtager Maribo Downtown.

Program for Maribo Jazz Festival Special fredag d. 16.7

Kl. 10.00: Fra Campingpladsen, Street Parade

Kl. 11.00 – 12.30: Familiejazz på Torvet (band oplyses senere) sponseret af Lolland Kommune

Kl. 13.00 – 13.45: Blå Mandag Jazzband

Kl. 14.00 – 14.45: Björn Ingelstam and His Tribute to Louis Armstrong

Kl. 15.00 – 15.45: Doc Houlind Revival All Stars feat. Sarah Spencer (UK)

Kl. 16.00 – 16.45: Gregory Boyd’s Big Gumbo

Vi ser virkelig frem til at give den max gazz ved jazzfesten på Torvet den 3. fredag i juli.

I den kommende tid vil vi opdatere med nyheder om bands, sponsorer og andet.