Sangerinden Anne Kristine’s vokal er klart farvet af kærligheden til de “store amerikaner”, Ella Fitzgerald, Diana Krall, Nathalie Cole, Anita O`Day m.fl. Med en meget nærværende og varm udstråling, samt stor professionalisme, lykkes det oftest AK, at skabe en yderst intim stemning, hvor den uomtvistelige musikalitet og det gode showmanship er garant for en fed musik oplevelse. Repertoiret bærer præg af en rigtig, Mainstream Swing Jazz Happy Jazz, – Hot & Sweet – musik med intensitet og spilleglæde, standard, swing, latin og ballader.
AK & All That Jazz er også 2 af de mest skattede og benyttede solister på den hjemlige scene. Jan Harbeck er uden tvivl, en af de absolut førende tenorsaxofonister i Europa, hvilket hans cv samt diskografi i den grad også vidner om. Han er et scoop, for et hvilket som helst orkester, soloerne er altid af højeste standard. Den store kærlighed til de gamle mestre fornægter sig ej heller, Jan Harbeck sætter sit helt eget præg på musikken. Harbecks stemningsfulde og udadvendte spil befinder sig i den store swing-tradition. Han fremstår aldeles original, ekstremt stilsikker og som en musiker, der graver dybt i sin jazz og som kender betydningen af nærvær. Kun få er i stand til at blæse så megen sjæl i en jazz-ballade som ham.
Rytmegruppen: Marko Martinovich, Marc Davis og Bjørn Otto, har fungeret som akkompagnement bag nationale og internationale solister i et utal af sammenhænge, og samtlige medlemmer af orkesteret har spillet, samt indspillet på kryds og tværs igennem de sidste 30 år. Sammen med AK nyder de i denne konstellation, at spille “klassikerne” i egne arrangementer, med indforstået nærvær og glæde.
AK & and All That Jazz har spillet på bl.a. Copenhagen jazzfestival, Århus jazzfestival, Femøjazzfestival, Maribo Jazzfestival, Højby og Lumsås kirke, Krøgers have, jazzbrunch i Den Kgl. Operaen, samt Nyhavn Sct. Hansaften. Har gæstet diverse Jazzklubber bl.a. Valby jazzklub, Gladsaxe, Long John jazzklub, Viften i Rødovre, Palæbar, Portalen i Greve m.fl.
AK and All That Jazz spiller på Anemonen Lørdag afgang kl. 12:00- 13:30 og 15:00